Ballum Knepkager
Den opskrift har jeg fået af min tidligere nabo Lene
375 g hvedemel
125 g bygmel
125 svinefedt
65 g smør
65 g sukker
2 dl fløde
1 æg til at pensle
sirup
Dejen æltes sammen i røremaskine, stilles kold. Rulles tynd ud, del i ca. 10x6 cm. firkanter med kagespore. Prikkes med gaffel, smøres med æg, bages næsten færdig, tages ud og smøres med varm sirup med en tsk. fuld smør i. Sættes i ovnen igen og bages 1 min. ovn 200 grader. Lige efter de er kølet helt af skal de i kassen med låg på, da de ellers begynder at trække fugt til sig igen, og SÅ klistrer de.
Pebernødder med peber.
175 g sukker
1 æg
2 spsk fløde
250 g hvedemel
1/8 tsk hjortetaksalt
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt hvid peber
½ tsk kardemomme
½ tsk ingefær
½ tsk stødt nellike
100 g smør
Krydderier til og fra som man kan li' dem.
PS. Man kan også smide en pose brunkagekrydderi i, de bliver bare en lille smule mørkere.
Bagetid: 7-8 min. ved 200°.
Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggesnapsen - dejen er meget fedtet. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time. Rul dejen til stænger - brug evt. en lille smule mel. Skær små stykker. Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen.
Du kan øge krydderimængderne en lille smule, fx ved dobbelt portion kan de halve teskeer være 1 tsk med top.
Brunkager
Ovn 200 grader i 6 min.
250 g magarine
150 g sukker
250 g sirup
1 tsk potaske
1 spsk vand
650 g mel
50 g hakkede smuttede mandler
2 poser brunkage krydderi
Sirup, sukker og magarine smeltes forsigtigt
lige til det koger et halvt minut.
Lade det køle mindst 30 min.
tilsæt det potaske som er opløst i lidt vand.
Derefter i røreskålen med mel, mandler og kryderier
Lad den færdige dej køle på køkkenbord til
de kan formes, til sidst i pølser som køler i køleskab
tril dem af flere omgange til de er faste og har
den rette form.
Lad dem stå til dagen efter så de er skære faste
Skærer dem på min gamle brødmaskine
Kys med lakrids
3 æggehvider
150 g sukker
2 tsk. lakridspulver
Fremgangsmåde til marengs
Pisk æggehviderne godt stive og pisk derefter sukkeret og 1 tsk. lakridspulver i. Kom din marengs masse i en sprøjtepose med en stjernetylle og sæt din marengs masse i små marengs-toppe på en plade med bagepapir. Drys toppene med resten af lakridspulveret, jeg har lakrids i en saltbøsse, og bag dem ved 100° i ca. 80-90 min. alt efter størrelse.
De gode gamle fedtebrød med kokus.
250 g mel
250 g margarine
200 g sukker
200 g kokusmel
1 tsk. hjortetaksalt.
Alt æltes sammen og formes i otte lange pølser, der trykkes flade og bages til de har lidt kulør i kanterne, ved 200 grader omkring 10 min., Når de er taget ud af ovnen så lad dem lige stå et minut, derefter skæres de i skrå snittet, derefter smøres de med glasur af flormelis og vand, køles godt af, og når sukkerglasur er helt tør kommes de i kagedåser. Mums...
Chokolade cookies
De er rigtig gode og nemme.
240 g. mel
3/4 tsk. salt
140 g. smør
145 g. brun farin
115 g. sukker
1,5 tsk. vaniljesukker
1 æg
1/2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
150 g. chokolade
evt. 100 g. hakkede nødder
Rør sukker, brun farin og smør sammen i en røremaskine
Tilsæt æg og rør massen godt sammen Tilsæt salt, bagepulver, vaniljesukker, natron og mel. Rør godt sammen på lav hastighed
Vend chokolade og evt. hakkede nødder i dejen
Lav klumper af dejen på pladen
Bages ved 175 grader alm. ovn. Store: 17 min., Mellem: 16,5 min.
Tag bagepapiret ud på en rist og lad dem køle i 10 minutter
Fjern dine cookies fra bagepapiret og lad dem køle yderligere på en riste.
2 gode opskrifter på GODE RÅD.
Den første opskrift er lidt grovere i det men meget nemt at håndtere bagefter.
Bruger altid Birthe's når de skal ud af huset.
Den anden er fin og tynd men meget sart.
Søster Birthe's
Denne portion giver ca 60 stk
Nemmest at arbejde med hvis man gør den
klar dagen inden, og så lader den stå i køleskabet
natten over.
5 æg
330 g sukker
330 g smeltet margarine
330 g kartoffelmel
330 g mel
2.5 dl. vand
2 tsk. vanillesukker
Det hele piskes sammen og bages i et gode råd jern
Det tager ca 1 time at bage den her portion.
Tante Tove's
3 æg vejes uden skal. Hvis de vejer 210 g skal der
210 g sukker i, piskes med ægene.
210 g smeltet margarine
210 g mel
1 tsk. vanille sukker.
Bages i gode råd jern. Må ikke ligge for længe før de gemmes i kagedåsen.
Beskyt dem lidt med noget køkkenrulle eller servietter. De er sarte. Men gode.;o)...
Vanilje kranse.
500 gr. mel,
250 gr. flormelis,
375 gr. smør.
2 æg,
1 knivspids hjortetaksalt,
2 vanilje stænger,
3 spsk. fuld vaniljesukker,
1 strøget tsk. fuld bagepulver.
Smørret smuldres i melet, sigtet flormelis i, denæst de øvrige ting. Bages på mellemste rille ved 200 gr. i 8 min.. Bruger ikke bagepapir men smører pladen med smør. Bruger sprøjtepose med stor tyl og laver dem lige når dejen er færdig og blød.
Finskbrød med marcipan og citron ( 50- 60 stk.)
De er så gode med marcipan og citron.
Også fine uden.
375 g mel
275 g smør
85 g sukker
1 tsk vanillesukker
60 g marcipan
1/2 citron
Mandeldrys:
1 æg
25 g mandler
2-3 spsk perlesukker
Smut mandlerne og hak dem fint.
Kom melet i en skål. Smuldr smørret ned i melet. Tilsæt sukker og vanillesukker. Riv marcipanen groft på et rivejern og kom det i skålen. Riv skallen fra en halv citron fint på et rivejern og kom også det i skålen. Ælt nu ingredienserne sammen til en smidig småkagedej.
Rul dejen i pølse og tryk dem flade, ca 1 cm. tykelse. Pensel dem med æg og drys med mandel og perlesukker blanding. Skær dejen ud i smalle stykker. Sæt stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag finskbrødene ved 200 grader i ca 10 minutter, til de er let gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
Bedste's Specier, Jan's småkager, de hvide med chokolade i.
Kært barn har mange navne.
250 g mel
200 g smør
75 g flourmelis
70 g chokolade, hakket.
2 tsk. vanillesukker
Alt æltes sammen og samles i pølser. På køl til de kan skæres, mindst 2 timer. Jeg gør det på en gammel brødmaskine. Bages ca. 6 min. ved 200 grader. Kan fryses rå i pølser.
Fedtkager
HUSK at hjortetaksalt skal være frisk åbnet, ikke noget med at bruge det fra sidste jul ;o)
250 g Svinefedt.
420 g Hvedemel
2 æggeblommer
250 g Sukker
2 tsk.Hjortetaksalt
3 spsk.Kakao brugte jeg til hele portionen.
Kun det halve hvis halvdelen skal være hvide.
Sæt fedtet frem i stuetemperatur, helst i rigtig god tid.
Ælt fedt,æg. sukker og hjortetaksalt grundigt sammen. Tilsæt melet lidt ad gangen.,
Ud på bordet og ælt godt til den samler sig.
Del portionen i 2 lige store dele. Ælt kakao i den ene del.
På plader sættes de brune og hvide kager som trilles til en strørrelse som en valnød.
Har læst at det er godt med varme hænder når der trilles, de trykkes lidt flade i håndfladen.
Bages ved 175 grader alm. ovn i ca. 12 minutter. (min ovn)
det kan også gå galt når ovnen er for varm.
Kagerne skal sprække på overfladen for at være rigtige.
Brune Stænger med glasur
Den nemmeste småkage jeg kender ;)
375 g margarine
250 g sukker
420 g mel
4 spsk cacaopulver
1 tsk hjortetaksalt
Det hele røres sammen, deles i 8 dele, rulles i pølser, over på plade med 4 stk
på hver. ovn 200 og bages ca i 14 min.
Så snart de kommer ud af ovnen skæres de i passende stykker.
Når de er afkølet stryges et lag glasur hen over midten af kagerne.
De skal nu tørre i ca 2 timer så glasuren er tør før de kommes i kagedåse.