Brød

Foccacia brød



Opskriften er fra Kvalimad.dk Kan varmt anbefale

den side. Der finder du mange ting med Video visning

Jeg har fundet rigtig mange gode opskrifter der. 

Du får lige et link her. Kvalimad.dk


En ært størelse gær

    4 dl vand

    0 1 tsk. salt

    8 dl eller 470 g mel

    ½ dl olie

    0 2 fed hvidløg

    2 tsk rosmarin eller andet kryderi

     groft salt


Bland alle ingredienser sammen let og lad dejen hæve i 10-12 timer pakket ind i en plastikpose. Krydderolie Hæld olie, grofthakket hvidløg og krydderurter op i en gryde og varm det op til en 50 grader. Ca. samme temperatur som varmt vand fra hanen. Det skal ikke være alt for varmt. Kun lige varmt nok til at aromastofferne trækker ud af krydderierne. Lad det stå og trække til du skal bruge det. Mindst en ½ times tid. Så trækker kryddersmagen ned i brødet sammen med olien. Hvilket ikke sker hvis du bare kommer krydderierne på dejen inden du bager.

Hæld Dejen ud på et godt meldækket bord. Fold den og rul den sammen til en kugle. Kom kuglen op på en bradepande med bagepapir. Kan med fordel være en bradepande med høj kant, så krydderolien ikke løber ud i ovnen. Smør dine hænder ind i godt med olie, og klap dejen indtil der er olie over det hele. Det forhindrer dejen i at tørre ud imens den hæver, og brødet bliver mere luftigt. Lad det hæve i 1½ time. Prik dejen ned med fingrene så olien ikke render af. Kom krydderolien på med en ske med krydderierne. Fordel det godt. . Ligesom man gør med remoncen på en brunsviger. En masse huller der holder på det gode. Kom til sidst saltet på. Lad det hæve en ½ time mere. Bages i 20-25 minutter ved 200 grader varmluft. Indtil det er godt brunt. Jeg bager det på en pizzasten af støbejern, som har en kant der forhindrer at jeg får olie i ovnen. Hvis jeg skulle bage det på en almindelig pizzasten ville jeg komme brødet i en dyb bradepande, og så anbringe den oven på pizzastenen når det skulle bages.


______________________________________________________________________________________________________


Inge's boller


125 g margarine smeltes i gryden og 2 kopper mælk tilsættes magarinen.

70 g. gær smuldres ned i skålen.

Margarinen og mælken hældes oveni og røres rundt til gæren er opløst.

3 spsk. sukker tilsættes og 1 tsk. salt.

2 æg slås ud i en anden skål og piskes lidt. hældes over i skålen.

Tilsæt ca 500 mel,  ikke det hele på en gang.

125 g. 5-korns kerner hældes i en gryde sammen med vand der lige dækker.

Vand og korn skal koge i ca. 3-4 min. til en grød.

Grøden afkøles lidt og hældes sammen med resten i skålen.

Hæver lidt lunt.

Trilles og hæver igen.

Bages ved 180-200 grader i 12-15 min.


-------------------------------------------------

Pølsebrød  de bedste

De er fundet her

og følger man godt med får man de mest luftige 

og lækre pølsebrød. 

Teksten er lidt lang men meget udførligt . Jeg lover at det kan betale sig at følge opskriften..

Dog plejer jeg ikke at bruge fuldkorn, men tager bare almindelig mel. 


-------------------------------------

Franskbrød med resteer af rugbrød.

Til 3 franskbrød. Det er det jeg altid bager. 


Dagen før.

ca. 300 g rugbrødsrester, ender eller bare de tørre rester

5 dl vand.

Hæld vand over rugbrød og lad det stå og trække til dagen efter.


På dagen

Rør rugbrød jævnt eller kør en tur med stavblender.

2 dl vand

1 spsk tørgær eller 50 g frisk

2 spsk sukker

500 g mel

3 tsk salt

3 dl blandet kerner eller hvad man har eller undlad det helt.

1 spsk gluten, kan undlades

1 spsk bage ensymer, kan undlades

1 dl rapsolie

ca 350 - 400 g mel 


Fremgangsmåde.

Jeg rører det hele sammen i min røremaskine med K spaden. 

Opløs gær i vandet.

Rør rugbrød jævn eller kør en tur med stavblender.

tilsæt det i gæropløsning sammen med sukker og bland det lidt sammen.

Vej den første portion mel sammen med kerner, salt, ensymer og gluten.

Rør det i gærblandingen og lad det køre i 2 min. 

Tilsæt nu olien og bland i 1 min.

Så kommer det sidste mel i. Og nu er det vigtigt at det stadig er en ret fugtig dej som vil klæbe til siderne i skålen. Men efter en tid røren slipper den.

Det er lidt en fornemmelse men du kan altid tilsætte lidt ekstra. 

Men pas på der ikke kommer for meget i.

Det hele røres nu i ca 10 min. ved halv fart på maskinen.  

Hold øje med at den ikke hopper ned fra bordet. Det har jeg prøvet. Øv

Bagefter skal den lige have ro til at hæve i ca 20 min. med låg eller film over.

Dejen deles i 3 og de formes til fransbrød.  Jeg har dem i franskbrødforme

så er der plads til dem alle 3 i ovnen. 

Når de er i formene stiller jeg dem ind i en kold ovn. I bunden hælder jeg kogende vand i et fad og lukker for lågen.  Der står de ca 40 min.

Derefter tager jeg skålen ud men lader franskbrød stå i ovenen.

Tænder for ovnen på 195 grader varmluft.  Jeg er ikke så vild med varmluft

men da der er tre forme derinde skal varmen cirkulere. 

Bagetid er ca 20-30 min.  Efter 15 min. stikkker jeg altid et termometer i midten af et franskbrød, 96 grader og de er færdige. Der er aldrig tvivl.

Når de er færdige så ud af formen på en rist.  Velbekomme.